“… Stirners berygtede værk… den mest ekstreme bog, vi overhovedet kender”, “… den mest vilde kætterbog, skrevet af menneskehånd”, “… et af de dristigste og mærkeligste værker i verdenslitteraturen”, “… et yderst åndrigt og genialt værk… han er den mest geniale og frie forfatter, jeg har kendt”, “… den mest revolutionære bog, der nogen sinde er skrevet”, “… et paradis, hvori der lyser noget af en paradisisk nøgenhed”, “… ikke før du har læst Stirner i bund og grund, skal du regne med dit hoved”, “… Stirners fristende kraft…”, “… et hemmeligt hit…”, “… en Nietzsche før Nietzsche…”, “Voilà un homme!”
Eller…?
Sikkert er det, at Stirner altid har været overset i Danmark, og en tidligere oversættelse fra 1902, udgivet under Georg Brandes’ auspicier, er et godt eksempel på en særlig dansk tradition for omgang med filosofisk litteratur: forkortet, forsimplet og forvrænget indtil det meningsløse.
Har man overhovedet registreret eksistensen af Stirner, er det sket på grundlag af Marx’ og Engels’ hadske omtale af ham – en karikatur, der fortæller meget om Marx og Engels og intet om Stirner.
“Den ultimative individualistisk-anarkistiske provokation. Nådesløs skarp er Stirners sensibilitet for den kærlighed til abstrakta, der fører til had til det konkrete, som hans genkommende kritik af humanister, der dyrker Mennesket, og som for at fremkalde dette fremdrømte idealvæsen er klar til at tage langt værre midler i brug mod enkelte, konkrete mennesker end folk, der ikke er vakte af drømmen om Mennesket”.
Frederik Stjernfelt i Weekendavisen, 10. september 1999.
“Bogen er udkommet på dansk med 150 års forsinkelse i en fin og fortjenstfuld oversættelse, og her kan man læse formuleringer, der foregriber Nietzsches opgør med hykleriet”.
Martin Zerlang i Politiken, 7. oktober 2000.
Indledning, oversættelse, person- og sagregister: Fritz Wolder.
Om Stirner på dansk: Max Stirner – anarkismens filosof af Hans Vammen i Mentalitet & historie, 2002, s. 251-274.
Se også :
http://www.lsr-projekt.de/poly/dk.html
www.max-stirner-archiv-leipzig.de/
DEN ENESTE OG HANS EJENDOM
Af Max Stirner
1. udg., 1. oplag, aug. 1999
384 sider
kr. 298,-
[ISBN 87-986359-2-1]
Købes i boghandelen eller bestilles her.