MAGTENS MANUAL – DYNAMIT OMSAT TIL SKRIFT!

DEN MEST LÆSTE BOG I DANSKE FÆNGSLER!

Magtorienteret tænkning og adfærd kan læres af alle. Det kræver dels en mental omstilling, hvor du befrier dig fra samfundsskabte fordomme og myter og fokuserer direkte på magten, dels et kendskab til de konkrete magtteknikker, som fungerer mellem mennesker.

Magtens manual præsenterer dig for Magtens filosofi og indeholder over 100 konkrete magttekniske regler, der allerede fra i dag kan forvandle dit liv og betyde forskellen mellem succes og fiasko!

“Det er et revolutionært skrift, der gør op med al den kønne officielle næstekærlige snak, som magthavere på alle niveauer hælder i hovedet på deres undersåtter. Klart og koncist giver bogen en konkret brugervejledning i hvordan man opnår magt og bevarer den og hvordan man skal undlade at undertrykke sig selv. Bogen starter med en tænkt dialog mellem de to store magtteoretikere Machiavelli, der skrev Fyrsten (1532, da. 1998) og den mindre kendte Max Stirner, der var jævnaldrende med Marx og Engels og skrev Den Eneste og hans ejendom (1844, da. 1999). Sidstnævnte ville man i det pæne Danmark betragte som en umoralsk anarkist, idet han hylder egoismen på statens og magthavernes bekostning. Herefter kommer brugervejledningen i hvordan man vinder magt, trin for trin (perfekt vist i indholdsfortegnelsen). Bogen er let at læse med sit klare, præcise, provokerende sprog fra 12 år og opad. Den vil med lidt held gøre livet lige så surt for alle disse middelmådige magthavere på alle niveauer, som det kommunistiske manifest gjorde det i 1848. Også om vores helt egen verden siger bogen et par ubehagelige sandheder. Bibliografi (dansk)”.

DBC-lektørudtalelse ved Martin Hjelmborg.

“Jeg kan i øvrigt henvise til en af de mest uhyrlige bøger jeg har læst: Magtens Manual – en anarko-realistisk indføring i brugen af personlig magt af Fritz Wolder, (Helikon, 2001), som handler om hvorledes man udvikler en brutal og hensynsløs egoisme og tilegner sig magt over andre og situationer, helt uden hensyn til medmennesker, demokratiske værdier og anstændighed. Denne bog siges at være “bibel” blandt bandemedlemmer, der afsoner i danske fængsler”.

Ida Koch, Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, nr. 1, 2015, s. 90.

MAGTENS MANUAL
Af Fritz Wolder
2. udg., 1. oplag, feb. 2018
136 sider
kr. 228,-
[ISBN 978-87-91817-31-1]
Købes i boghandelen eller bestilles her.