VIKINGERNE VED RUSLANDS VUGGE af Fritz Wolder

“Med sin klarhed og sit overblik lever bog om oversete aspekter af vikingernes verden op til ambitionen om at nå ud over det snævert faglige…”

Claus Grymer, Kristeligt Dagblad, den 17. januar 2017.

Lektørudtalelse:

“Vurdering: En velskrevet, skelsættende og omfattende fremstilling af vikingernes plads i verdenshistorien. Værket vil være et vigtigt bekendtskab for den videbegærlige læser.
Til bibliotekaren: Bred anskaffelse anbefales”.

Hamide Kara, den 8. november 2016.

“Alt bliver i bogen kyndigt og pædagogisk beskrevet med ord og billeder. Stor ros, fordi tekst og illustration smukt og i en usædvanlig grad supplerer hinanden…

Bogen kan med udbytte studeres af såvel fagfolk som af blot almindelig interesserede læsere. Dens faglige niveau er højt og i overensstemmelse med de seneste videnskabelige resultater. Endog så sene fund som fra 2015 er inddraget. Desuden fremtræder bogen i det ydre ualmindelig smuk og indbydende. I stort format og med masser af fundtegninger, historiske skitser, nyttige oversigtskort, smukke fotografier i farver samt gengivelser af national-romantiske kunstværker, malet af russiske kunstnere og med historiske motiver. En ren nydelse at læse eller blot bladre i…

Den bedste om emnet på bogmarkedet i dag. Bogen kan under alle omstændigheder varmt anbefales til såvel læg som lærd. Den er omhyggeligt forsynet med en nyttig tidstavle, med noter, en omfattende kilde- og litteraturoversigt samt person- og stednavneregister. Stort format og rigt illustreret”.

Universitetslektor emer. Thomas Petersen, historie-online.dk, 12. oktober 2016/Flensborg Avis, den 28. november 2016.

“I efteråret 2016 fandt den bornholmske fritidsarkæolog Klaus Thorsen et opsigtsvækkende kors af østlig oprindelse med byzantisk islæt. Et håndfast og spændende bevis på, at nogen har været langt øst på, men ikke det første eksempel på fund af russisk-byzantinsk inspireret karakter i vores område. Tidligere har fritidsarkæolog Kim Lund-Hansen fundet to relikviekors i byzantinsk stil, og det menes at de kors er fremstillet i første halvdel af 1100-tallet.

Byzantinsk indflydelse ses også på anden måde herhjemme. (Jellingstenen, Hybel). Mange romanske kalkmalerier i det østlige Sverige, herunder på Gotland og på Sjælland har et byzantinsk islæt, der viser, at kunstnerne har været på besøg i det byzantinske område, hvis ikke der kom nogle derfra for at male. Det vil her føre for vidt at nævne alle disse kirker, men nogle få skal nævnes.

På Gotland ses byzantinsk inspireret kalkmaleri i bl.a. Garde Kirke, Källunge Kirke og Sundre Kirke; I Skåne ses det bla i Asmundstrup Kirke, Gualöv Kirke, i Finja Kirke, Hofterup Kirke og i Vä Kirke. På Sjælland ses det bla. i Alsted Kirke, Butterup Kirke, Hagested Kirke, Holme Olstrup Kirke, Måløv Kirke, Slaglille Kirke, Sæby Kirke, Sønder Jernløse Kirke, Vester Broby Kirke m.fl. (læs Ulla Haastrup, danske romanske kalkmalerier, og titler nævnt i kommentarfeltet).

De mange kalkmalerier viser, hvordan indflydelsen fra øst bevægede sig ind over Gotland og det østlige Sverige til den nåede Danmark. I Østerlars Kirke på Bornholm ses et motiv, der oprindelig stammer fra Byzans. Det er af nyere dato og bemærkelsesværdigt på stedet, men der har været ældre kalkmalerier i kirken, som er gået tabt.

Bog giver sammenhæng
Informationer som ovenstående kan man læse sig til i artikler og bøger, som det kan tage lang tid at komme igennem, hvis man vil rundt om emnerne danskere og andre skandinaver i Rus’ og Konstantinopel.

En ny bog, der udkom for få uger siden, er et fagligt velfunderet og velskrevet overflødighedshorn af viden om skandinaverne i Rusland – eller Rus’ som det kaldtes og stadig kaldes af historikere. Bogens titel er Vikingerne ved Ruslands vugge, og den giver en velkomponeret historie om den tid, baseret på såvel de klassiske kilder som den nyeste forskning. En dejlig bog. En lettelse for den, der har brugt mange timer på at studere fremmedsproget litteratur. Den fortæller historien om skandinaverne i Rus’.

Bogens forfatter Fritz Wolder og dennes hustru Svetlana er begge uddannede historikere. Svetlana Wolder er uddannet ved universitetet i Skt. Petersborg, hvor hun har arbejdet og bedrevet forskning i mere end 20 år. Svetlana Wolder offentliggjorde i 2009 en artikel med resultater af sin forskning om Nordrusland, der er hendes speciale, i tidsskriftet Siden Saxo, som udgives af Rigsarkivet.

Fritz Wolder blev på baggrund af hustruen og hendes interesser inspireret til også at grave i den russiske historie. Derved er han blevet i stand til at lave en samlet fremstilling af “arven fra Skandinavien”  i Rusland. En fremstilling, som er lykkedes godt, idet bogen trods det høje faglige niveau er nem at læse for alle. Ikke mindst fordi den er gennemillustreret med fotografier, fund fra Det Statslige Historiske Museum i Moskva og Eremitagen i Skt. Petersborg, skitser, kort og tidstavle samt gamle, russiske malerier.

Russisk forskning
Forfatteren har trukket på hustruens forskning, herunder stedlige stednavne, sproglige levn og arkæologiske fund i det gamle Rus’. Vi hører om øen Khortitsa i Dnepr, varægerøen. Han nævner, at de fleste forskere er enige med sprogforskeren Vilhelm Thomsen, der skrev, at ordet rus er lånt fra finnernes benævnelse på svenskere, ruotsi, der betyder roere. Vi får at vide, at der i det slaviske område er konstateret cirka 150 stednavne af nordisk oprindelse, og at de første fyrsters navne i Kiev havde navne af nordisk oprindelse.

I bogen får man megen information om varægernes og andres tilholdssteder, Staraja Ladoga, Pskov, Novgorod, Gnezdovo, Polotsk og Kiev, som i den norrøne litteratur kaldes Kænugaard.

I visse byer, hvor der boede skandinaver, havde de deres egne kirkegårde, og der kendes mere end 1050 birkebarkbreve, en del med navne af skandinavisk herkomst. Faktisk er der ifølge det oplyste gjort flere arkæologiske fund af skandinavisk oprindelse i Rusland, end der er i Vesteuropa. En del er nyt for mig, både informations- og illustrationsmæssigt.

Hvis man som arkæolog eller historiker – fritids- eller professionel – eller som lægmand, er historisk interesseret, kan jeg ikke tænke mig en bedre indføring i den tid, hvor skandinaver færdedes i Staraja Ladoga, Gnezdovo og Kiev, og hvor varægergarden, sejlede helt til Konstantinopel for at beskytte kejseren.

Bogen indeholder en omfangsrig og opdateret litteraturliste med oplisting af både gamle kilder (fx Den første Novgorod krønike og Nestors beretning om de svundne år) og artikler/bøger af nulevende forskere som “Viking” fra Natmus i 2013 mm.

Anmeldelse af Jan Eskildsen, Independent researcher consultant, editor, Nygade 21, Sandvig, DK-3770 Allinge
https://independent.academia.edu/JanEskildsen, den 27. oktober 2016.