MACHIAVELLI FOR MANAGERS

Af Nils Schou, forfatter

Alle taler om ham. Hans navn er et buzzword. Han er elsket og hadet. Han har mange kælenavne. Ét af dem er Nicco Machi. Hans beundrere citerer ham i én uendelighed. Hvem er han? Hvad er det, han har at byde på? Hvorfor er han uden konkurrence The Emperor of Spin? Hvad kan moderne ledelsestænkning lære af Machiavellis Fyrsten? Svaret er alt. Machiavelli kan bare ikke skaffe dig et job.

The Emperor of Spin

Niccolò Machiavelli var en lille spinkel mand, der gav gode råd til italienske fyrster for omkring 500 år siden. Han boede i Firenze. Her arbejdede han, når han ikke var udsending i Rom eller i udlandet for en fyrste. Han blev mistænkt for at have været med i et komplot mod en fyrste, blev tortureret og mistede sit arbejde. Han boede sine sidste år ude på landet sammen med sin familie. Her skrev han den bog, han er blevet berømt for, “Fyrsten”. En bog om magt, om hvordan man får magt og om hvordan man beholder den. Det er ikke nogen lang bog, den er på hundrede sider. Den er skrevet i et enkelt, levende sprog, der nemt lader sig læse i dag. Mange andre har skrevet om magt, men få har gjort det så klart og præcist som Machiavelli.

Hans mål var at analysere hvilken slags magt i fortiden, der havde haft succes. Han ville lære af fortiden, hvad der skulle til for at få succes i fremtiden. Machiavelli er for eftertiden blevet indbegrebet af kynisk magtbegær. Man mener, at han har sagt, at alle midler skal tages i brug, hvis man vil have magt. Man mener, at han gør sig til talsmand for brutalitet, skrupelløshed, mangel på moral. At være machiavellisk som adjektiv betyder i almindelig tale, at man ikke skyer nogle midler for at få magt.

Det er alt sammen forkert. Machiavelli er langt mere fornuftig og sympatisk end sit rygte. Machiavelli er blevet både berømt og berygtet. Han læses i dag. Han bliver citeret. Hvorfor? Fordi han skriver om magt, og magt er et evigt aktuelt emne. Magt og det modsatte er noget, der gælder i alle livets forhold. Og alligevel er det et emne, der ofte er underbelyst. Hvorfor? Fordi det er et kompliceret emne. Og ofte et ubehageligt emne. Machiavelli skriver om magt på en måde, der gør, at alle kan forstå, hvad han siger. Mange af hans synspunkter er så enkelt formuleret, og ofte underholdende, at de ligner poesi, aforismer, og ofte endda lidt sort stand up comedy. Machiavelli kan bruges. Og det bliver han. Ofte også misbrugt. Mange af hans teorier kan bruges i erhvervslivet. I stedet for staten skal man bare sige firmaet. I stedet for fyrsten skal man sige direktøren. Hvad er det så, en moderne forretningsmand kan bruge Machiavelli til? Stadig det samme som altid. Til at studere magtens natur. Hvordan får man magt, og hvordan beholder man den.

Machiavelli er moderne. Hvad ville han lave, hvis han levede i dag? Hvilken form for rådgiver ville han være? Spindoctor? En Kissinger? Professor i statskundskab eller management på Handelshøjskolen? Man kan forestille sig alt. Hvad kan en manager bruge en Machiavelli til? Lad os prøve os frem og se, hvad nogle af Machiavellis teorier kan sige en moderne manager er.

Firmaovertagelse

Du har drevet forretning i en del år. Nu har dit firma overtaget et andet firma. Hvis det nye firma er blevet kørt efter nogle helt andre regler, en anden firmakultur, hvad gør du så? Her kan du spørge Machiavelli om råd. Hans femte kapitel har følgende overskrift: Hvordan man skal styre de byer og fyrstevælder, der før erobringen havde egne love.

Og kapitlet begynder:

Hvis en erobret stat er vant til at leve i frihed og efter egne love, er der kun tre muligheder for at bevare den. For det første ved at udslette den, for det andet ved personligt at bosætte sig der, og for det tredje ved at lade dem beholde deres love, ved at kræve årlige afgifter, og ved at indsætte et styre, der kan sikre landets loyalitet. En mulighed er altså, ifølge Machiavelli, at du likviderer det nye firma. Det sker ikke så sjældent. Måske har du overtaget det nye firma, fordi der er enkelte dele af det, du vil have. Resten nedlægger du så. Eller du har brug for et firma, der giver underskud, af skattemæssige årsager. Eller du har været irriteret på det andet firma, fordi det gav dig en konkurrence, du ikke ønskede. Derfor køber du det og likviderer det.

Machiavellis regel nummer to er, at du skal sørge for at være fysisk til stede i den nye virksomhed. De ansatte skal se den person, der træffer beslutningerne. Machiavellis tredje råd er, at hvis der eksisterer en god og sund virksomhedskultur i det nye firma, så lad dem selv køre foretagendet videre.

Om tradition og fornyelse

Den der skal efterfølge Mærsk Møller, skal tage stilling til, om han vil gøre som Mærsk gjorde, eller om han vil lede firmaet på sin egen måde. Her kan Machiavelli komme ham til hjælp. Hans sjette kapitel har overskriften: Om erhvervelse af et nyt fyrstevælde ved egne våben og dygtighed.

I kapitlet skriver han:

Den kloge mand bør altid gå i store mænds fodspor og efterligne de fortræffeligste, så han, om ikke kommer til at stå med den samme glans, så dog alligevel får et genskær af den. Machiavelli mener, at efterfølgeren til Mærsk skal gøre som Mærsk i videst mulig omfang. Men dermed kun sagt, at efterfølgeren skal gøre det i den situation, hvor han overtager roret. Det afgørende bliver jo fremtiden, at besvare de spørgsmål, der opstår hen ad vejen – hvad ville Mærsk have gjort i denne situation? Som er noget helt andet end at blive en papegøje. Machiavelli mener, at hvis der har været en god chef tidligere, vil det være forkert at lægge kursen om fra dag ét. Lær af det gode forbillede, siger han, og derefter skal du selv udvikle din egen lederstil.

Held eller slid?

Hvor meget held skal der til for at blive chef i et stort foretagende? Hvor meget hårdt slid? Hvad er sværest, at få stillingen eller at blive i den? Det har Machiavelli et svar på. Overskriften til hans kapitel syv lyder: Om erhvervelsen af et nyt fyrstevælde med fremmede våben og lykkens hjælp.

Og kapitlet begynder:

De, som alene ved lykkens hjælp hæver sig fra privatmænd til fyrster, når det med ringe besvær, men har store vanskeligheder ved at fastholde deres stilling. Vær glad for heldet, siger Machiavelli, men stol ikke på det. Der skal en stærk ryg til gode tider, er der et jysk ordsprog, der siger. De, der arbejder hårdest, er som regel dem, der har mest held. At have held kan være en forbandelse, fordi held altid er resultatet af noget uforudsigeligt, noget tilfældigt. Langsomt og metodisk arbejde gør, at du kan overleve også når heldet ikke er med dig.

Om mål og midler

Hvor brutal og kynisk må en forretningsmand være? Hvor går grænsen, hvis der overhovedet er en grænse?

Machiavellis kapitel otte handler om: Fyrster, der når herredømmet ved forbrydelser.

I kapitlet siger han:

Det kan heller ikke kaldes dygtighed, når man dræber sine medborgere, når man forråder sine venner, når man er blottet for troskab, tro og gudsfrygt. Vel kan man på denne måde erhverve magt, men aldrig berømmelse. Machiavelli tager klart afstand fra umoralske og ulovlige handlinger. Mange tror, at Machiavelli gik ind for enhver form for brutalitet, når bare det drejer sig om at få magt. Grunden til denne misopfattelse af, hvad Machiavelli siger, er måske at han har gjort det, som meget få gør. Nemlig at forholde sig analyserende i forhold til magtens natur. I stedet for at være moralsk. Han ved bedre end mange andre, at der bliver foretaget brutale handlinger. Og så siger han efterfølgende, at hvis de bliver foretaget, så skal det ske hurtigt og i ét hug. Det er denne del af Machiavellis teorier, der har skaffet ham et dårligt ry i eftertiden.

Ros og kritik

Overskriften til Machiavellis kapitel femten lyder: Hvad der skaffer menneskene, især fyrsterne ros eller dadel. Du vil gerne være en god chef. Du vil også have firmaet til at give overskud. Du vil gerne være populær hos dine ansatte. Effektivitet og popularitet er to begreber, der let kan komme i konflikt med hinanden. Hvor skal du lægge vægten? Det har Machiavelli en mening om.

I kapitlet skriver han:

Mellem livet, som det er, og som det burde være, er der en så stor forskel, at den, der ikke tænker på, hvad mennesker gør, men kun interesserer sig for, hvad de burde gøre, snarere ødelægger end gavner sig selv. Et menneske, der kun vil det gode, må gå under blandt de mange, der ikke er gode. Derfor må en fyrste, der vil bevare sin magt, være i stand til ikke at være god, eftersom omstændighederne kræver det.

Dette er én af nøglerne i Machiavellis filosofi. Se på verden, som den er, og ikke som du har lyst til at den er. Lav dig ikke drømmebilleder af andre mennesker. Det gode og det onde vil altid være variable og relative størrelser, der former sig efter den tid, de lever i. Det eneste, Machiavelli siger, er at man skal højde for, at menneskene også har mørke, mindre tiltalende sider. Hvis man ikke gør det, egner man sig ikke til at være leder.

Flink eller frygtet?

Skal du være den flinke chef eller den frygtede? Skal du være en blanding af hyggeonkel og psykolog for dine ansatte, eller det bedre, at de ryster lidt i bukserne, hver gang du går forbi?

Kapitel sytten i “Fyrsten” har overskriften: Om grusomhed og mildhed, og om at det er bedre at blive frygtet end elsket.

Senere i kapitlet siger han:

En fyrste, der vil opretholde enighed og loyalitet blandt sine undersåtter, må ikke tage det fortrydeligt op, hvis han bliver kaldt grusom. Nogle enkelte afskrækkende eksempler er mildere end overdreven langmodighed. Lader man uvæsenet gå sin gang, bliver resultatet mord og rov, hvorved hele samfundet skades, mens en af fyrsten forordnet henrettelse kun rammer den enkelte. Endnu mere end for andre fyrster er det for en ny fyrste umuligt at undgå beskyldning for grusomhed, da hans nylig oprettede herredømme er udsat for mange farer. En manager, der kun vil være flink, ender ofte med at være en forhenværende manager. En manager er nødt til at træffe beslutninger, der ikke er populære. Det er det, han er ansat til. Hvis han ikke træffer afgørelsen nu, risikerer han at skulle træffe en beslutning, der kommer til at gøre endnu mere ondt senere.

Machiavelli fortsætter:

Hertil er knyttet et stridsspørgsmål: om det er bedre at være elsket end frygtet, eller omvendt. Svaret lyder, at det ville være det bedste både at være frygtet og elsket, men da det er vanskeligt at forene begge dele, er det mere trygt at være frygtet end elsket, når man må give afkald på én af delene.. Om mennesker kan i almindelighed siges så meget, at de er utaknemmelige, vægelsindede og hykleriske, fulde af angst for enhver fare og begærlige efter gevinst.

At smigre

Vi elsker alle sammen at blive rost. Du er fantastisk! Jeg er fantastisk! Vi er alle sammen fantastiske!

Det ville være dejligt, hvis verden så sådan ud. Men desværre har vi alle sammen fejl. Vi dummer os igen og igen. Der er et utal af ting, vi ikke har forstand på. derfor må vi have folk omkring os. Folk der ikke alene udfører de ordrer, de får, men som også kan korrigere og kritisere lederen. Uden sådanne medarbejdere lever en leder et hårdt og farligt liv. Men hvor går grænsen? Hvor meget skal en chef kunne tåle af kritik?

Machiavellis treogtyvende kapitel har overskriften: Hvorledes man skal undgå smiger.

Kapitlet begynder:

Jeg vil ikke forbigå et vigtig kapitel om en fejl, som fyrsterne kun vanskeligt kan undgå, hvis ikke de er meget kloge eller ejer stor menneskekundskab. Det handler om de smigrere, som det vrimler med ved fyrsternes hof. Mennesket er så optaget af sit jeg og lever i et sådan selvbedrag, at det bliver vanskeligt at beskytte sig imod denne plage. Og forsøger man det, udsætter man sig for den fare at blive ringeagtet. Der er ingen anden måde, hvorpå man kan sikre sig imod smiger, end den at lade menneskene forstå, at de ikke fornærmer dig ved at sige sandheden. Men når alle og enhver kan sige dig sandheden, så har man ikke længere ærefrygt for dig. Derfor må den kloge fyrste gå middelvejen ved at vælge de klogeste i sit rige og give dem den fulde frihed til at sige ham sandheden, forudsat at han søger efter den. Men han bør i alle tilfælde spørge dem om råd og høre deres meninger. Machiavelli har mange andre gode råd. Han skrev dem ned for at give dem til sin fyrste Lorenzo de Medici. Så vidt man ved, fik fyrsten dem aldrig.

Oversat til en nutidig forretningsverden er nogle af de spørgsmål, Machiavelli undersøger:

  • Hvor meget skal du stole på specialister og hvor meget på din egen intuition?
  • Hvor meget af arbejdet skal du lægge i dit firma og hvor meget skal du hente konsulenter udefra?
  • Hvordan lærer du at tackle modgang på en god og konstruktiv måde?
  • Hvordan vælger du de rigtige mennesker at arbejde sammen med?
  • Hvordan sørger du for både at være et stærkt personligt brand, lave den rigtige storytelling og samtidig kommunikere din vare mest effektivt?

Havde Machiavelli selv en fornemmelse af, at han ville blive en klassiker, også for managers, da han i løbet af nogle få måneder af 1513 skrev “Fyrsten”? Han siger selv i et brev til en ven, at han skrev “Fyrsten” for at få et job. Fik han jobbet? Nej.

Kommunikationsforum, 22. november 2004.